Fermenterings Workshop
Fermenterings Workshop
Har du lyst til at lære at fermentere?
Fermenterede grøntsager giver dine grønne måltider flere smagsnuancer, er sundt og mindsker madspild. Fermentering er en let tilgængelig måde at bevare sæsonens grøntsager til vinterens mørke måneder.
På denne workshop bliver du introduceret til fermentering og lærer hvordan du kommer i gang i dit eget køkken. Vi fortæller om fermenteringsprocessen og hvad du skal være opmærksom på undervejs.
Sammen høster vi grøntsager og smagsgivere i grøntsagshaven på Hjortespringgård og du laver to fermenteringer efter eget valg, som du tager med hjem. Du får skriftlig materiale udleveret med dagens oplæg og gode råd.
Når du går herfra, er du klar til selv at fortsætte fermenteringen i eget køkken.
Workshoppen foregår i Hjortespringgårds smukke åbne lade med udsigt over haven.
Pris
Pris: 650 kr.
Datoer
Workshoppen varer 3 timer.
Du kan vælge én af følgende dage:
Torsdag d. 12. september, kl 17.00-20.00
Fredag d. 27. september, kl 16.00-19.00
Du tilmelder dig ved at sende en mail til kontakt@hjortespringgaard.dk
Det praktiske
Sørg for at have tøj på til tre timer i det fri.
Prisen inkluderer to sylteglas og alle materialer, smagsprøver på fermenteringer sammen med brød og humus.
Det er muligt at købe drikkevarer.
Adresse
Hjortespringgård, Valnæsvej 19, 2730 Herlev
Da de trafikale forhold til og fra Hjortespringgård ikke er beregnet til megen biltrafik, bedes du parkere på Gammelgårdsvej og nyde de få minutters gåtur ned til Hjortespringgård.
Vær opmærksom på følgende ang. kurser og workshops
Hvis du er forhindret i at deltage på et kursus/en workshop, kan du altid overdrage din plads til en anden. Det vil som udgangspunkt være samme kursus og dato, som du selv skulle have deltaget på, men hvis der er plads en anden kursus dato, er det muligt at flytte pladsen.
Ombooking kan ske op til 7 dage før kursusstart og kun hvis der er ledige pladser på en anden ønsket dato.
Vi bestræber os altid på at afholde vores kurser som planlagt. Vi forbeholder os dog ret til at aflyse et kursus, hvis underviseren bliver syg, eller der er for få tilmeldinger til kurset. Skulle det ske, at vi bliver nødt til at aflyse kurset, sørger vi naturligvis for at hjælpe dig med at finde en ny kursusdato, der passer ind i din kalender, eller at refundere kursusprisen.
Nærmere informationer om det praktiske omkring kurset sendes ud i ugerne op til kursets afholdelse.